Interim Head of People & Culture (maternity cover)
We usually respond within two weeks
Vil du sikre fremdrift i People & Culture - og være en tryg sparringspartner for ledere og medarbejdere i ÅBEN?
ÅBEN søger en erfaren profil til et barselsvikariat som Head of People & Culture, der kan tage ansvar for at drifte vores HR prioriteter fra midt august 2026 til slut maj 2027. Rollen er deltid og kræver, at du kan skabe overblik, støtte organisationen og sikre, at vores eksisterende processer bliver gennemført med kvalitet og ro.
Om rollen
Som barselsvikar for Head of People & Culture får du ansvaret for at holde vores HR-årshjul kørende og være en stabil sparringspartner for både ledere og medarbejdere på tværs af kontoret, bryggeriet og barerne i ÅBEN. Du træder ind i en rolle, hvor fundamentet er på plads. Din opgave er ikke at opfinde nyt, men at sikre, at det vi har, fungerer og bliver fulgt til dørs.
Du vil arbejde tæt sammen med vores People Coordinator, Nicoline, der driver den daglige HR-drift, samt vores Office Coordinator, Nadia, som sørger for at hverdagen på kontoret spiller.
Det betyder blandt andet, at du:
Driver og følger op på hele HR-årshjulet, herunder salary review, udviklingssamtaler og trivselsmålinger
Har det overordnede ansvar for, at eksisterende People & Culture-processer bliver gennemført med kvalitet og til tiden
Fungerer som primær sparringspartner for ÅBENs ledere i hverdagen - både i drift og i mere komplekse situationer
Tager selvstændige beslutninger og yder juridisk funderet sparring i HR-relaterede spørgsmål
Håndterer personalesager og følsomme situationer, herunder sygemeldinger, samarbejdsudfordringer og whistleblower-henvendelser med høj grad af fortrolighed
Driver og faciliterer den årlige salary review-proces som en central del af årshjulet
Samarbejder tæt med Finance, som har ansvar for lønkørslen, og sikrer at medarbejderdata, input og ændringer er korrekte og opdaterede
Har ledelsesansvar for People Coordinator og Office Coordinator og sikrer prioritering og fremdrift i teamet
Kommunikerer ændringer og opdateringer klart og nærværende, så det skaber ro og transparens
Er tæt på hverdagen i hele ÅBEN - fra bar og bryggeri til kontor - og sikrer sammenhæng mellem mennesker og processer
Hvem er du?
Du har solid erfaring fra en People & Culture / HR-rolle og er vant til at arbejde selvstændigt med både drift og sparring. Du trives i en rolle, hvor du skaber ro, overblik og fremdrift - og hvor relationer er lige så vigtige som processer. Vi forestiller os, at du:
Har solid erfaring med at arbejde hands-on med HR-årshjul og tilbagevendende processer
Er en tryg og nærværende sparringspartner for ledere og medarbejdere - også i svære situationer
Har erfaring med personalesager og formår at gøre komplekse problemstillinger forståelige og omsætte dem til klare beslutninger
Arbejder struktureret, skaber overblik og følger ting til dørs
Har dømmekraft til at træffe selvstændige beslutninger i komplekse situationer
Kan træde ind og skabe værdi fra dag 1 i en rolle med ansvar og tillid
Er en tydelig formidler - både mundtligt og skriftligt, på dansk og engelsk
Har en empatisk tilgang og møder mennesker med nysgerrighed, respekt og ordentlighed - også i svære situationer
Klar til næste skridt?
Stillingen er deltid og løber fra midt august 2026 til slut maj 2027. Rollen har base på ÅBENs kontor i Kødbyen.
People & Culture er en central del af ÅBENs vækstrejse, og derfor leder vi efter en, der kan tage ansvar i en periode, hvor det har en stor betydning.
Samtaler afholdes løbende. Send din ansøgning, hvis det føles som det rigtige match.
- Department
- Office
- Locations
- Office
About ÅBEN
ÅBEN is a brewery in motion, driven by both heart and ambition. A workplace where you can do your job as yourself, develop your skills, and contribute to something in the making.
ÅBEN was founded on openness, from transparency in the brewing process and the beers themselves to welcoming creative partnerships and new ways of shaping experiences with beer. Today, ÅBEN has opened bars in Aarhus, Roskilde, and Copenhagen, and proudly initiates events like the electronic music festival O Days on Refshaleøen and ÅBEN's own beer festival, Kalas.
ÅBEN is made up of +120 positive, brave, dedicated and proper people working across the brewery, the restaurant in Kødbyen, the office, festivals, and bars in Kødbyen, Carlsberg Byen, Aarhus, Roskilde and Nordhavn.